Singlesagens opgave er at være singlers talerør, og at arbejde for at singler ikke bliver diskrimineret i forhold til par eller familier. Hvorfor har restauranter kun borde til 2 eller 4 personer? Når singler køber biografbilletter, hvorfor spørges det så om der "kun" er brug for én billet?
Singler bebor halvdelen af Danmarks husstande, og alligevel er stort set alt indrettet af hensyn til par. Det vil Singlesagen gøre noget ved. Det er på tide at samfundets normer og hensyntagen afspejler de faktiske forhold og giver singler den indflydelse, de i kraft af deres antal som borgere i et demokratisk samfund er berettigede til.